Fysioterapeut søges til fast stilling hos FysioDanmark Odder
juni 10, 2025 11:56 am
Vil du være en del af et fagligt stærkt og moderne sundhedshus hvor vi kombinerer fysioterapi, holdtræning og træningsfaciliteter i topklasse? Så er det måske dig, vi leder efter!
Vi søger en fysioterapeut til fast funktionærstilling med opstart 1. august 2025 hos FysioDanmark Odder. Klinikken er beliggende på Ballevej 16 i Odder, hvor vi deler ejerskab og vision med COR-fitness Odder. I vores dejlige hus råder vi over 1.600 m² med moderne træningsfaciliteter og lukkede behandlerrum.
I værktøjskassen har vores 11 fysioterapeuter blandt andet fokuseret og radierende ESWT, Gigalaser og ultralydsscanning. Desuden Gyn-Obs fysioterapi, akupunktur, bassintræning, indlægssåler fra Supersole og Solemaids, samt rådgivning og salg af produkter fra blandt andre Bauerfeind og Balancewear.
Udover klinikken i Odder driver vi også FysioDanmark Hovedgård, Østbirk og Mårslet, og som ansat hos os bliver du en del af et stærkt fagligt netværk. Vi samarbejder tæt på tværs af klinikkerne med fokus på vidensdeling, supervision og faglig udvikling.
Dine opgaver:
Du får en alsidig hverdag med både individuelle behandlinger og træningsforløb – herunder:
- Individuel behandling og træning af patienter og kunder i huset
- Holdtræning og GLA:D-forløb
- Udebehandlinger på institutioner og i private hjem
- Samarbejde med både fysioterapeuter og fitnesspersonale i huset
Vi forventer at du:
- Er autoriseret fysioterapeut
- Har interesse for holdtræning og gerne erfaring med GLA:D – konceptet
- Har interesse for og måske uddannelse indenfor manuel terapi og har en aktiv tilgang til fysioterapi
- Kan levere nærværende personlig service til dine klienter
- Måske har en uddannelse som personlig træner
- Er selvstændig, struktureret og fagligt nysgerrig
- Er en engageret og nærværende kollega
- Har kørekort – egen bil er en fordel, men firmabil stilles til rådighed til udebehandlinger
Vi tilbyder:
- Fast funktionæransættelse med ordnede vilkår
- En moderne klinik i udvikling og med høj faglighed
- Adgang til omfattende udstyr og faciliteter
- Søde og engagerede kolleger
- Tværfagligt samarbejde og løbende faglig udvikling gennem sparring og supervision – også på tværs af vores klinikker i Hovedgård, Østbirk og Mårslet
Praktisk information
- Vi følger Danske Fysioterapeuters standardkontrakt
- Ansøgningsfrist: Send din ansøgning hurtigst muligt – vi afholder samtaler i uge 26
- Ansøgning sendes til: job@odderfys.dk
- Har du spørgsmål? Kontakt Jeppe Thorsager på jeppe@odderfys.dk eller mobil 51643084