Inkontinent?

Svag bækkenbund?

I tvivl om, om du kniber korrekt?

Du er ikke alene og du har rigtig gode muligheder for at få hjælp!

 

Omkring 30% af alle kvinder oplever ufrivillig vandladning, også kaldet urininkontinens.

Urininkontinens mærkes af mange som stærk vandladningstrang. Du kan opleve lækage ved fysisk aktivitet som løb eller dans, men også mindre påvirkninger som host, nys eller løft kan give dig en følelse af at være utæt.

Urininkontinens kan blandt andet opstå efter graviditet og fødsel, hvor din bækkenbund har været udsat for stor påvirkning, ligesom du kan opleve inkontinens i forbindelse med overgangsalderen og tiden derefter.

Mange som oplever urininkontinens kan hjælpes med den korrekte undersøgelse og træning af musklerne i bækkenbunden.

Vores fysioterapeut Maria Peitersen er uddannet Gyn-Obs fysioterapeut ved Dansk selskab for Urologisk, Gynækologisk og Obstetrisk Fysioterapi (DUGOF), hun kan derfor undersøge, behandle og vejlede dig omkring inkontinens.

Ved første konsultation hos Maria er der altid en time til rådighed for at sikre tryghed og tillid i det første møde. Du må meget gerne medbringe eget lagen og håndklæde til konsultation.

Gyn-Obs fysioterapi er et specialtilbud hvor du ikke kan bruge lægehenvisning. Sygesikringen Danmark yder tilskud til din behandling.

Har du brug for hjælp, så book en konsultation via linket her eller ring til os på 86543900.