januar 14, 2018 12:09 pm

Tak for en overvældende eftermiddag

Hos fysioterapeuterne i Hovedgård havde vi en dejlig fredag eftermiddag hvor det var tid til overdragelsesreception.

Vi havde en festlig markering af at FysioDanmark Odder nu formelt har overtaget klinikken i Hovedgård og satellitklinikken i Østbirk. Det var rigtig hyggeligt at møde gamle og nye kunder og venner af huset, både fra Odder, Hovedgård og Østbirk. Der blev spist af lækkerierne, snakket og diskuteret og der blev sagt bevingede ord både af Annette og Hanne som efter 27 år giver depechen videre, og af Jeppe som fra årsskiftet overtog drift og udvikling af klinikkerne. Både Annette og Hanne har heldigvis indvilget i at fortsætte deres virke på klinikken, til stor tilfredshed for gamle og nye kunder.

Vi ser frem til det spændende arbejde fremover, med at udvikle de vigtige områder i fysioterapi, forebyggelse, helse og sund fysik i hele området.

overdragelsesreception