april 10, 2021 6:51 pm

10-års jubilæum hos FysioDanmark

 

Den 10. april 2021 kan FysioDanmark fejre 10-års jubilæum. Historien starter dog mere end ti år tilbage. Nærmere betegnet i 2009, hvor de første frø, til hvad der senere skulle blive FysioDanmark og landets største fysioterapikæde, blev plantet. Ambitionen var og er stadig at sikre den fysioterapeutiske kvalitet i et landsdækkende kædefællesskab, og det er i den grad lykkes. I dag tæller FysioDanmark 80 klinikker og 1.300 medarbejdere.

Den 10. april 2011 blev FysioDanmark ApS stiftet, og klinikkerne blev håndplukket i forhold til at kunne efterleve en høj fysioterapeutisk kvalitet. Det første år var der 23 klinikker, og gennem årene er FysioDanmark vokset til at blive det største fysioterapeutiske netværk i Skandinavien.

En af de oprindelige Initiativtagere bag FysioDanmark og nuværende bestyrelsesformand Flemming Enoch udtaler:

”Siden det første frø blev plantet for over 10 år siden, er vi meget stolte over den vækstrejse, FysioDanmark har været og kontinuerligt er på. Ambitionen dengang var at løfte fysioterapien til et andet niveau, end man vil kunne som en enkeltstående klinik, og det er hele det bærende element for vores kædefællesskab. ”

FysioDanmark er ikke færdige med at vækste. Målet er at dække hele landet, og derudover er flere interne tiltag på vej, hvor medarbejderne kontinuerligt videreuddannes og dygtiggøres.

”FysioDanmark Academy er vores interne uddannelses- og kursusplatform for medarbejderne, hvor vi understøtter kompetencerne til at behandle patienter med en aktiv tilgang mod varig bedring. Hele ambitionen bag Academy er at give patienterne den bedste behandling, der har udgangspunkt i den nyeste evidens og best practice” forklarer adm. direktør Tina Jensen.

FysioDanmark er slet ikke færdig med at bidrage til udviklingen af fysioterapien og fortsætte med at skabe varig bedring for patienterne, så alle kan have fysik til det det liv, de gerne vil leve.

FysioDanmark kan fejre deres 10-års jubilæum med et veltilfreds smil og et klap på skulderen, hvor de kan se tilbage på alt det, de har opnået og stadig har i vente forude.