Hos FysioDanmark Odder har vi i mange år tilbudt fysioterapi af høj faglig standard til samarbejdspartnere i lokalområdet.

 

Fysioterapi på Egmont Højskolen i Hou

Vi har igennem godt 20 år leveret fysioterapeutisk træning og behandling af elever på Egmont Højskolen i Hou. Vi kommer på Egmont Højskolen flere gange ugentlig hvor vi har adgang til skolens fine træningscenter og derudover stiller behandlingsfaciliteter til rådighed på højskolen. Ved henvisning til fysioterapi af en elev på Egmonthøjskolen, foregår behandling og træning i udgangspunktet på vores veludstyrede klinik og træningscenter ca. 10 minutters kørsel fra skolen. Hvis eleven har henvisning til fysioterapeutisk træning og behandling i hjemmet, vil dette typisk foregå på højskolen.

Vi har desuden et samarbejde med Egmont Højskolens bassinfaciliteter “Vandhalla”, hvor Nete Dalhoff har varmtvandstræning.

Du er velkommen til at skrive til os på info@odderfys.dk hvis du ønsker at høre om dine muligheder.

Kommunalt

Vi tilbyder træning og behandling på kommunale institutioner i samarbejde med Odder kommune, hvor vores fysioterapeuter har deres daglige gang på:

  • Plejecenter Bronzealdervej
  • Ålykkecentret
  • Fabos
  • Stenslund centret

Derudover på friplejehjemmet Skovbakkehjemmet under Danske Diakonhjem.

Lokal idræt

Vi har et samarbejde med lokale idrætsforeninger om screening, testning, træningstilrettelæggelse og skadesbehandling af udøvere både i talentdelen og elitedelen.

  • Odder Herrehåndbold
  • Odder IGF Fodbold
  • Odder svømmeklub
  • Skanderborg Håndbold liga og SHEA eliteakademi
  • Horsens Freja