Vi tilbyder Shock Wave terapi, primært til behandling af kroniske betændelsestilstande i sener og senetilhæftninger.

              

Ved hjælp af lydenergi, der skydes ind i kroppens syge væv, opløses kalkdannelserne i og omkring senerne. Behandlingen skaber en mikroskopisk skade i vævet og kickstarter derved kroppens naturlige helingsproces i det kronisk inflammatoriske væv. Der dannes nye blodkar i området og aktiviteten øges så der kan komme mere ny energi til det syge væv.

  

I forbindelse med Shock wave behandling benytter vi ofte ultralydsscanning for at bekræfte diagnosen og opnå størst mulig præcision i behandlingen. De fleste synes at behandling med shock-wave stikker lidt undervejs, men der er oftest en god smertelindring umiddelbart efter behandlingen.

I behandlingsforløbet instruerer vi dig desuden i træning, hjemmeøvelser eller forholdsregler, du bør tage for at undgå lignende gener i fremtiden.

Behandlingen er meget effektiv til:

  • Hælspore (fascitis plantaris)
  • Springerknæ
  • Løberknæ
  • Achillessenebetændelse
  • Afklemningssyndrom i skulderen (impingement)
  • Slimsækbetændelse i hoften (bursitis)

Ca. 80% af patienterne bliver raske af behandlingen, og kan således undgå operation eller fortsatte daglige smerter. Det er ikke nødvendigt at være sygemeldt i forbindelse med behandlingerne. Du kan altså stort set lave det du plejer at gøre imens du er i behandling.

Shock Wave behandlinger tager typisk 15-30 minutter og der skal gennemsnitligt 3-4 behandlinger til for at opnå et blivende positivt resultat.

Kontakt os venligst for tidsbestilling.